Helhedsplan for Bispeparken – Procesrådgivning

Boligafdelingen Bispeparken står overfor en omfattende helhedsrenovering. Renoveringsbehovet bunder i bygningernes alder, men også i et i et behov for at løfte Bispeparken bymæssigt, samt fremtidssikre afdelingen, så en bred kreds af beboere og boligsøgende også vil vælge afdelingen til i fremtiden. En helhedsrenovering vil uundgåeligt påvirke alle beboere i afdelingen, såvel som det er afdelingens beboere der skal træffe beslutning om helhedsrenoveringens omfang. 

PLADS fungerer som ekstern procesrådgiver frem til afdelingsmødet, hvor der skal træffes en endelig beslutning om helhedsrenoveringen. Vi hjælper afdelingsbestyrelsen med at sikre en bred beboerinddragelse i Bispeparken, at dialogen tager udgangspunkt i en åben og konstruktiv samtale, at flest muligt kommer til orde og at afdelingsmødet bliver en demokratisk succes. Det gør vi blandt andet ved at afholde dialogarrangementer i Bispeparken og ved at sikre, at alle beboere er godt informerede om en helheldsrenovering samt om processen frem til en afstemning. Samtidig med et stærkt fokus på at styrke beboerdemokratiet arbejder vi med at styrke forståelsen, dialogen og tilliden mellem fsb’s organisationsbestyrelse og administration, kommune og Landsbyggefonen. 

 

KUNDE: fsb

PERIODE: 2021 – 2023

YDELSER:
Samskabelse, dialog og proces
Fællesskaber og mobilisering

TEAM: Lyng Brøndum Dyrholm, Mette Prag, Jeppe Dall Gregersen

EMNEORD: procesrådgivning, beboerinvolvering, interessentinddragelse, procesfacilitering, beboerdemokrati, deliberativt demokrati 

Forrige
Forrige

Støj i Københavns natteliv – Undersøgelse

Næste
Næste

FORUM for Arkitektur – Workshopfacilitering