Det danske landskab står overfor enorme forandringer, når vi i de kommende år skal finde plads til mere natur, grøn energi og bosætning. Vedtagne politiske mål om vedvarende energianlæg, skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde lægger beslag på 9% af landets areal, og yderligere beslutninger om vild natur og grundvandsbeskyttelse kan betyde, at op mod 43% af Danmarks areal skal omlægges. Det er nogle af konklusionerne i den første af en række CONCITO-rapporter om fremtidens arealanvendelse. Vi ser med andre ord ind i et radikalt anderledes landskab, end det vi kender.

Byen skal være for alle, men alt for ofte har vi fokus på majoritetsgrupper og glemmer resten. Vi gør plads til småbørnsforældrene, de sportsglade mænd og motionerende unge, alt imens f.eks. hjemløse, ældre og handicappede bliver glemt i designprocessen og ender med at være fysisk ekskluderede, eller ikke føle sig velkomne. Der bliver nødt til at ske et skifte i den måde vi tænker vores fælles arealer på. Vi skal som arkitekter være inddragende, så byen kan blive generøs. Der skal være plads til alle.

Da jeg trådte ind på arkitektskolen, havde jeg en tro på, at kvinder og mænd var ligestillede. Det var jeg overhovedet ikke i tvivl om. Jeg spekulerede slet ikke over køn. Vi følte os stærke, og vores køn var underordnet. Når jeg i dag ser tilbage, må jeg erkende, at vi ikke var – og stadig ikke er – ligeværdige. Og det er drønærgerligt, for det betyder, at vi som samfund går glip af utroligt mange muligheder.

Cyklister og bilister kæmper om pladsen i Skindergade, og en lettere chokeret direktør for interesseorganisationen KCC må springe for en forbikørende lastbil da hun bliver interviewet om de nye byrumsforsøg i Indre By i København: ”Vi er ret bekymrede, for hvis du står her et øjeblik, så vil du se de massive udfordringer man har, når man skal komme med varelevering”. Senere i indslaget fra TV 2 Lorry er Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen nødsaget til at gå i forsvarsposition og må forklare hensigten med eksperimentet: ”Ideen med forsøget er at prøve hvordan byen vil fungere med færre biler. Det er vigtigt for os at være modige, afprøve løsninger, debattere dem og lære af det.”

Den 16. november er der kommunalvalg, hvor vi stemmer på de lokalpolitikere, vi mener bedst repræsenterer vores værdier og holdninger. Det gælder ikke mindst i spørgsmålet om, hvilken by vi ønsker, at vi selv og vores børn skal leve i. Der er meget på spil. I hovedstaden gælder det bl.a. mobilitet, biltrafikkens fremtid, bilparkering overfor cykler og kollektiv transport, eller spørgsmålet om balancen mellem nybyggeri, billige boliger og bevarelse af grønne områder og de gamle bymiljøer.

Der er både tid, penge og kvalitet at hente i det gode samarbejde. Det er vi hos PLADS endnu engang blevet bekræftet i, i vores seneste opgave: 5 byrumsforsøg i Middelalderbyen. Her har PLADS haft projektstyringen fra idéoplæg til anlægsprojekt. Et projekt, hvor behovet for at spare tid og penge, har været mærkbart, og hvor ambitionerne for kvaliteten, har været høje. For med et budget på blot 5 millioner til både proces, realisering og evaluering samt en fastlagt tidsramme på blot fem måneder, skulle projektet nå fra den spæde idé til et færdigt installeret forsøg, i de fem udvalgte zoner i Middelalderbyen aka Københavns historiske bycentrum omkring Strøget. Med andre ord, et projekt, hvor alle har skullet løbe stærkt, og helst i samme retning, uden for megen slinger i valsen!