Helsingør Nordvest – Bydelsprogram
Helsingørs Nordvestkvarter ligger i udkanten af Helsingør by med god plads og kort afstand til den Teglstrup Hegn og stranden. Området har i de senere år oplevet en positiv udvikling og et spirende lokalt engagement gennem indsatsen Gang i Nordvest. Selvom der er sat skub i en positiv udvikling, er der fortsat flere udfordringer i kvarteret mangel på naturlige mødesteder, et bredere boligudbud, mere attraktive udearealer og behov for bedre forbindelser. Et strategisk partnerskab mellem Kommunen og Boligselskabet Boliggården ønsker at sætte ind i fællesskab på at løfte bydelen.
PLADS arbejder med at udvikle et bydelsprogram for kvarteret – en strategisk og helhedsorienteret plan, der giver plads til og sætter retning for realiseringen af både større og mindre indsatser i området. Med et bydelsprogram, får parterne et redskab til at sikrer en sammenhængende udvikling, selvom en række enkelte projekter realiseres trinvist over længere tid. I processen sikrer vi den løbende inddragelse af partnerskabets nøgleaktører og forankrer bydelsprogrammet i de eksisterende baggrundsanalyser for området, samt i erfaringer gjort fra tidlige indsatser.
KUNDE: Helsingør Kommune og Boliggården
ÅR: 2021 – 2022
YDELSER:
Strategiplaner og visioner
Samskabelse, dialog og proces
Byrumsanalyse og evaluering
TEAM: Lyng Brøndum Dyrholm, Simen Sorthe, Jeppe Dall Gregersen, Aleksandra Kristensen, Ella Klausen
EMNEORD: bydelsprogram, projektafklaring, interessentinddragelse, behovsafklaring